Da jeg sammen med min søster stod for at afholde en lille julefrokost, fik jeg en sød taske som tak for min igangsættelse af blogudfordringen "Mig & min hobby".
Det første, som lå i den, var det manglende garn til min strikkede og hæklede adventskrans, så jeg nu kan få den færdiglavet. Faktisk er jeg i skrivende stund færdig med den strikkede og hæklede del omkring selve kransen.
Der lå også disse nuttede, små strømpegarnsnøgler - præcis nok til at strikke en lille strømpe ud fra den medfølgende opskrift, så jeg har nu til seks små sokker eller vanter.
Når der var sokkegarn, så var der også en lille bog med opskrifter på strømper:
Jeg har i nogle år efterhånden været glad for frøer - måske fordi jeg godt kan lide farven grøn - og derfor var der også et krus med en sød frø på med i tasken:
I blogudfordringen fortalte jeg jo om, at jeg har en bestemt nål som yndlingsværktøj, og derfor lå der sørme også to nåle ;-) Så nu har jeg en, som jeg kan tillade at miste ;-)
Til sidst var der også en lille mælkekande. Det er nemlig sådan, at jeg ikke ejer en lille kande, så når jeg får gæster, der skal have mælk i kaffen, får de det lige fra posen (ja, jeg køber mælken i poser - øko-udgaven fra Gram Slot :-))
Jeg blev rigtig glad for den lille taske og dens indhold.
Der er ingen tvivl om, at afsenderen har tænkt over de forskellige ting <3
Ene skønne ting - er nu også vild med selve tasken - virkelig skøn:-)
SvarSletDen er også rigtig fin!
SletDejligt at du kunne bruge tingene....jeg er stadig glad for min start i blogland :)
SvarSletDet er herligt, at du er glad for at være hoppet ind i bloglandet med al dens herligheder og inspirationer! Det elsker jeg virkelig!
SletÅh er helt forelsket i frøkruset, men jeg er altså også lidt pjattet med frøer :)
SvarSletEj, hvor er det skægt - af en eller anden grund havde jeg det på fornemmelsen... du har før blogget om frøen fra genbrugsstationen, og sammenholdt med opskriften på dit frøpar, så pegede det i den retning :-)
Slet